Privat eller offentligt skifte

Privat eller offentligt skifte/boer som kræver juridisk bistand
Størstedelen af danske dødsboer afsluttes umiddelbart efter dødsfaldet, og afsluttes typisk på det første møde afdødes efterladte automatisk indkaldes til i skifteretten.

Boudlæg
Efterlader afdøde sig beskedne midler, kan boet afsluttes som et boudlæg, hvor afdødes ægtefælle eller nærmeste pårørende får udbetalt afdødes aktiver, efter fradrag af begravelsesudgifterne, herunder udgift til anlæggelse af gravsted, gravsten m.v.
Et bo kan afsluttes efter reglerne om boudlæg, hvis afdødes aktiver efter fradrag af begravelsesudgifterne ikke overstiger kr. 40.000,00 (2012). Beløbsgrænsen pristalsreguleres hvert år.

Ægtefælleudlæg
Efterlader afdøde sig en ægtefælle, har den længstlevende mulighed for at beholde såvel hele sin egen formue og at overtage afdødes formue uden en egentlig skiftebehandling og uden at skulle skifte med eventuelle børn, såvel fællesbørn som afdødes særbørn. Betingelsen er imidlertid, at ægtefællernes samlede formuer, inkl. livsforsikringer og pensionsydelser, som  den længstlevende får udbetalt i anledning af dødsfaldet, ikke overstiger 680.000,00 kr. (2012). Grænsen pristalsreguleres løbende.

Uskiftet bo
Mange dødsboer sluttes umiddelbart på det første møde i skifteretten ved den længstlevendes ægtefælles erklæring om at overtage fællesboet til uskiftet bo. Dette forudsætter, at afdødes formue var formuefællesskab, dvs. ikke ved ægtepagt, gave eller på anden måde er gjort til særeje for afdøde, og at afdøde efterlader sig børn.
Hvis afdøde efterlader sig særbørn, kræves disses samtykke til, at den længstlevende ægtefælle kan overtage formuen til uskiftet bo. Ved et uskiftet bo finder der ikke nogen egentlig skiftebehandling sted, længstlevende ægtefælle bliver gennem den skifteretsattest skifteretten udsteder, ejer af afdødes formue. Generelt kan man sige, at uskiftet bo er en hensigtsmæssig behandlingsform, hvis der er tale om ældre ægtefæller med fælles økonomi og fællesbørn.

I nogle tilfælde er uskiftet bo en dårlig løsning
Er længstlevende ægtefælle yngre, kan uskiftet bo derimod som hovedregel ikke anbefales. Ønsker den længstlevende ægtefælle senere at gifte sig, skal det uskiftede bo skiftes, og det er da formuen på skiftetidspunktet og ikke dødsfaldstidspunktet, der er afgørende for børnenes ret til arv.
Er der ikke oprettet testamente, er udgangspunktet, at børnene arver 1/4 af det uskiftedes bo formue, hvilket som yderste konsekvens kan medføre, at længstlevende ægtefælle ikke har råd til at skifte, og dermed ikke til at gifte sig igen.
Endvidere er en løsning, hvor man overtager boet til uskiftet bo med samtykke fra afdødes særbørn, ofte en situation som kan give anledning til senere uønskede konflikter.

Privat skifte
Fører boets forhold til, at der skal finde et egentlig skifte sted, åbner dødsboskifteloven mulighed for, at arvingerne kan skifte boet privat. Der skal imidlertid være en række betingelser opfyldt for, at boet kan skiftes privat, herunder særligt at alle arvinger er enige om dette, at afdøde ikke var insolvent, at mindst én af boets arvinger er myndig og solvent, og at afdøde ikke ved testamente har udelukket skifteformen ved i testamentet at have bestemt bobestyrerbehandling.

Privat skifte - arvinger behandler selv alle forhold vedrørende boet
Vælges privat skifte, behandler arvingerne selv alle forhold i boet frem til boets afslutning. Arvingerne skal bl.a. senest 6 måneder efter boets udlevering udarbejde en såkaldt åbningsstatus, dvs. en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, som skal indsendes til skifteretten.
Bobehandlingen afsluttes med, at der udarbejdes en boopgørelse og den seneste skæringsdag, der kan anvendes i opgørelsen, er 1 års-dagen for dødsfaldet. Arvingerne har en frist til inden 3 måneder fra den valgte skæringsdag at indsende boopgørelsen til den kommunale skattemyndighed og skifteretten.
Er afdødes formue af en vis størrelse, er dødsboet skattepligtigt og der kan derfor tillige blive tale om, at der skal udarbejdes en selvangivelse. Et bo er skattepligtigt, hvis boets nettoformue overstiger 2.595.100,- kr. (2012).
Er der skatterelevante aktiver i et skattepligtigt bo, f.eks. aktiver og investeringsbeviser, kan dette gøre bobehandlingen temmelig kompliceret, og her vil det ofte være tilrådeligt at kontakte en advokat med erfaring inden for bobehandling.

Behandling ved bobestyrer
I en række situationer bestemmer dødsboskifteloven, at boet skal behandles ved en bobestyrer. Dette gælder f.eks. hvis afdøde i et testamente har truffet bestemmelse om, at han ønsker denne skifteform.
Dette vil ofte være tilfældet, hvis der er et testamente. Der kan f.eks. være tale om nye familiedannelser med ny ægtefælle, "dine og mine børn", eller fjernere slægtsgrupper, som kun har indbyrdes sporadisk kontakt og hvor afdøde ønsker boet behandlet af en neutral person, som typisk også har indsigt i afdødes formueforhold.

Skifteretten kan bestemme bobestyrerbehandling
Har afdøde ikke i et testamente truffet bestemmelse om bobestyrerbehandling, kan det i stedet besluttes af skifteretten, eksempelvis i situationer hvor der er uklarhed om arveforholdene, eller boet er insolvent, eller alle arvingerne i boet er mindreårige eller under værgemål, eller hvis der er uenighed mellem arvingerne.  En arving kan altid bede om at boet udleveres til bobestyrerbehandling.
Boet udleveres da til behandling ved én af retskredsens autoriserede bobestyrere som nærmere beskrevet oven for under punktet: "Hvilke slags dødsboer behandler en bobestyrer."

Arvinger kan vælge en autoriseret bobestyrer
En del af de boer der behandles som bobestyrerbo, ved en autoriseret bobestyrer, sker på foranledning af arvingerne.
I nogle situationer fordi der i forvejen er en interessekonflikt mellem arvingerne, eventuelt hvis flere arvinger ønsker samme genstand, f.eks. afdødes sommerhus, udlagt, men jævnligt vælges skifteformen også, fordi arvingerne netop ønsker at undgå en konflikt, og derfor vælger at lade en neutral person forestå det praktiske omkring bobehandlingen.

Arvinger har bestemmelsesret og medindflydelse på dispositioner
Uanset boet behandles af bobestyreren, har arvingerne bestemmelsesretten i boet, og derfor medindflydelse på de dispositioner, der træffes. Alle væsentlige spørgsmål, såsom salg af aktiver, udbetaling af a'conto arv og lignende, skal forelægges for arvingerne, som løbende orienteres om bobehandlingens forløb og indkaldes til bomøder hos bobestyreren for orientering.

Arvinger kan spare penge ved skat, afgifter og salg af fast ejendom
I skattepligtige boer vil arvingerne gennem bobestyrerens professionelle rådgivning få sikkerhed for, at aktiverne disponeres optimalt skattemæssigt, hvilket i mange tilfælde vil medføre sparet skat og boafgift. Ligeledes vil bobestyreren bidrage med professionel rådgivning ved salg af fast ejendom og lignende.